Han begyndte at blive træt af at slæbe sig frem gennem sneen, og den ene gang efter den anden satte han sig ned på en sten for at hvile. Men så snart han havde sat sig, var han lige ved at falde i søvn. Derfor prøvede han på at gå; det var det eneste, der kunne frelse ham.Gårdmand Ingmar Ingmarsson er på sin vej gennem skoven ved at omkomme i juleaftenens ubarmhjertige vintervejr. Men hvor vejret ikke viser nåde, er der en anden, der gør - noget, den stolte bonde desværre glemmer at gengælde.
